Posted by Daniel Rabæk | Posted in Information | Posted on 07-05-2012
0
Hejsa folkens
Så blev det tid til at få den gamle racer skiftet ud med en ny.
Valget faldt på en Ghost Lector Red racercykel, og det var dælme ikke så ringe.
Har allerede haft fornøjelsen af at trille et par ture på den og det kører bare.
Oprindeligt ville der være Easton EC90 Aero hjulsæt med hvide klistermærker, men på mine hjul er klistermærkerne blevet grå, så de passer bedre til cyklen. Pisse fedt hjulsæt.
Speedplay Zero pedalerne er jeg blevet så glad for at jeg selvfølgelig også har fået dem på Ghost’en. Og Garmin Edge 800′eren er også fulgt med. Kunne ikke forestille mig at bruge en anden cykelcomputer. Den kan jo alt.
Har et Rotor 3D+ Aero kranksæt liggende, som snart bliver sat på. Glæder mig vildt meget til at få det på. Kørte med Q-rings sidste år og er blevet pænt glad for dem. Lige nu må jeg nøjes med SRAM RED compact kranksæt. Det er vel også ok
Har i øvrigt lagt et par billeder ind på cykelgalleri.dk, hvor du kan se mere af Ghost’en
Posted by Daniel Rabæk | Posted in Cykelbilleder | Posted on 07-05-2012
0
Halløj igen.
Jeg har været så heldig at tage et smut til Herning for at se 1. etape af Giro d’Italia 2012. Mega fedt at se de store stjerner give den gas på deres TT-rammer i Hernings gader.
Havde selvfølgelig taget kameraet med og har uploadet er par billeder her. Ta’ et kig på billederne. Der er faktisk et par af billederne der blev ok.
Herning manglede lige en enkelt ting for at det var perfekt og det var nogle flere varmegrader. For filan det var koldt at stå i vinden og se cykelløb.
Har en enkelt gang overværet en Tour de France etape og det er det ypperste inden for cykelløb. Selvom rytterne forholdsvis hurtigt kommer forbi, (Stod på et kategori 3 bjerg halvvejs på ruten) så er der også lige minimum 30 min hvor karavanen kommer forbi. Derudover er der alle de glade mennesker og cykelryttere der skal køre på de samme veje et par timer før de professionelle.
Der er intet der kan slå Tour de France men Giro’en gør det godt.
Vi ses
Daniel Rabæk
Posted by Daniel Rabæk | Posted in Cykling, Information | Posted on 18-03-2012
0
Beklager stilheden på bloggen. Det har været et par spændende og gode måneder, med mange besøgende i butikken. Vi har netop lavet om i butikken, så der er blevet plads til endnu flere cykler og endnu mere udstyr. Det er fedt.
Men DMI melder forrygende forårsvejr i næste uge. Det bliver mega fedt! Må erkende at min træningsindsats i vinteren har været sindsyg ringe og forventer ikke det helt vilde i år. Glæder mig dog til at komme ud i det dejlige forårsvejr og teste min nye Ghost MTB og ikke mindst min Ghost racer, når den er klar til at blive luftet. Det minder mig om at jeg har en Cervelo R3 SL med Dura ace 7800, Rotor 3D+ kranksæt, keramisk krankboks, Ksyrium ES hjulsæt til salg. Giv mig et kald på 27 19 32 41, hvis du er interesseret. Pris. 17.000.
Næste søndag er der opstart i cykelklubben og vi skifter til sommertid. – Sommeren er lige om hjørnet.
Angående billeder af cykelløb, så bliver der ændret lidt i måden de bliver vist på. Galleriet i WordPress (der system denne blog anvender) er ikke optimal, så forventer at gå over til Googles Picasa oig linke til galleriet fra denne blog.
Når men vi ses på landevejen og i skoven.
Daniel Rabæk
Posted by Daniel Rabæk | Posted in Bikein.dk | Posted on 09-01-2012
0
Det er feeeedt
Bikein.dk og Carstens MC er gået ind i et samarbejde så der nu er kommet en cykelbutik i lokalerne hos Carstens MC. Det er vildt fedt at det er lykkes og håber at der kommer en masse ud og ser vores mange cykler og store udvalg af cykler.
Kommer formentlig til at skrive lidt om det her på bloggen og på Bikein.dk (selvfølgelig), men kom gerne ud og får en snak med os. Vi glæder os til at se dig.
I får da også lige et par billeder med på vejen af cyklerne.
Vi ses hos Carstens MC / Bikein på Jeppe Skovgaards Vej 13 i Varde.
Daniel Rabæk
Posted by Daniel Rabæk | Posted in Cykelbilleder | Posted on 23-10-2011
0
Der var også lidt billeder fra start 2 til Invita MTB race i Blåbjerg plantage.
Tog også lige et par billeder af start- og målområdet og satte dem sammen til en panoramabillede.

Start og målområde - Invita MTB race 2011
Her er galleriet for start 2.